Cake Festival in Sønderjylland
Cake Festival in Sønderjylland
Cake Festival in Sønderjylland
Cake Festival in Sønderjylland
Oplevelser og Attraktioner

Sønderjysk Kagefestival i Tønder

Nåede du ikke at købe billet, så tag forbi Vores Marsk, Alle Gade 15, i morgen for at købe et klippekort. (så længe lager haves)

Vær med til at spise dig igennem Tønder og det største sønderjyske kaffebord af sin slags lørdag den 29. april 2023.

En ny festival i Sønderjylland har set dagens lys - og det er endda den sødeste af slagsen. Der skal nemlig ikke herske nogen tvivl om, at vi elsker kage i Sønderjylland. Vær med når vi dykker ned i historien om det sønderjyske kaffebord, deltag i konkurrencer, nyd lidt god musik og smag selvfølgelig på en masse lækre kager fra dygtige bagere og konditorer i Sønderjylland.

Du kan købe et klippekort til Sønderjysk Kagefestival i Tønder online - Klippekortet giver dig adgang til den fulde smagsoplevelse af det sønderjyske kaffebord og tager dig igennem både de bløde og de hårde kager. Du kan blandt andet opleve sønderjyske favoritter som Pomle, Brødtorte & Ingenting.
Klippekortet har 7 klip, som hver gælder til 3 forskellige kager fra hver af de 7 kagestationer rundt i byen. 21 kagestykker i alt.

Lidt praktisk information:
Sønderjysk Kagefestival finder sted i Tønder midtby d. 29 april 2023. Ved at bestille din billet online sikrer du dig adgang til Kagefestivalen, da de sælges efter først til mølle princip. Program for dagen kommer løbende, men vi kan godt love at der bliver kage i lange baner.



Ved køb modtager du en voucher, som du skal have med når du skal afhente det fysiske klippekort på Allegade 15, Tønder i "Vores Marsk". Klippekortet kan afhentes den 29. april 2023.
Det er vigtigt at du bytter din voucher for dit online køb til et klippekort før du kan gå på kagejagt.

Klippekortet benyttes ved stande der er placeret rundt i Tønder midtby.

Se det samlede program her: www.sønderjysk-kagefestival.dk