Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Schackenborg Slotskro
Overnatning Hotel

Schackenborg Slotskro

Med højt til himlen, tæt på marsk og hav, ligger slotsbyen Møgeltønder.

På den smukke brostensbelagte Slotsgade, hvor ænder vandrer om dagen og gamle lygter lyser om natten, ligger Schackenborg Slotskro, privilegeret siden 1687, og med Schackenborg Slot som nærmeste nabo.
På kroen værner vi om historien, og vi glæder os til at tage dig med på en gastronomisk rejse, der tager afsæt i en moderne udgave af den sønderjyske madfortælling med afsæt i gode, lokale råvarer.
 
Tjek ind kan ske fra kl. 14.00 til kl. 21.00 og på afrejsedagen forlades værelset senest kl. 10.00. Hvis du forventer at ankomme efter kl. 17, bedes du kontakte os senest kl. 16.00 på ankomstdagen på 79 30 69 00 eller mail reception@schackenborg.dk. Vores værelser er fortrinsvis placeret i byhusene ved kroen. Nogle værelser er på 1.sal med adgang via trappe, andre i gadeplan. Vores dobbeltværelser har enten et badekar eller brusekabine. Har du specielle ønsker bedes du kontakte Slotskroen senest 3 dage før ankomst.
 
Udover slotskroens udsøgte restaurant, som har åben fra tirsdag aften til lørdag, tilbyder vi også mulighed for at besøge vores café i Herskabsstalden ved Schackenborg Slot i højsæsonen. Da begge er flittigt besøgte anbefaler vi, at der reserveres bord i god tid. Yderligere information om menuer kan ses på www.schackenborg.dk , hvor der også kan resereveres bord til frokost. Bordreservation til aftenservering, kan ske ved at os på reception@schackenborg.dk, gerne med et ønsket tidspunkt for spisning. Vi kan også kontaktes på +4579306900.
Bemærk venligst at vi desværre ikke kan garantere bord i restauranten til vores overnattende gæster.