På tur med Vægterne i Aabenraas juleklædte gader
Mødested: Brundlund Slot, ved den gamle slotsmølle, klokken 19.00
I november og december bliver der pyntet op til en Magisk Jul i Aabenraa. Kombiner et ophold i Aabenraa med en historisk tur gennem Aabenraas gamle gyder og gader og lyt med når vægterne iført vægtertøj og morgenstjerne fortæller historier om hvordan de førhen måtte holde ro og orden i byen.
Turene starter ved den gamle slotsmølle ved Brundlund Slot klokken 19.00, går gennem Slotsgade, Storetorv, Rådhuset, Kirkepladsen og slutter nede på vægterpladsen hvor vægterne boede.
Rundturene foregår på dansk.
Husk den varme påklædning.
Det online billetsalg lukker på dagen kl. 15.00, derefter er det muligt at købe billet ved personligt fremmøde på aftenen.