On your bike in Tøndermarsken
On your bike in Tøndermarsken
On your bike in Tøndermarsken
Pakke Cykelpakker

På cykel i Tøndermarsken

2 nætter - Tag på oplevelse i Nationalpark Vadehavet.

Oplev dansk natur, som du ikke finder andre steder i landet. I Tøndermarsken, der udgør den sydligste del af Nationalpark Vadehavet, kommer du helt tæt på et fantastisk fugle- og dyreliv.


På denne tur kan du kombinere oplevelser i den smukke natur med oplevelser i de hyggelige byer, som du passerer undervejs. Du overnatter i Tønder, men på cykelturen besøger du bl.a. Møgeltønder med den smukke Slotsgaden og Schackenborg Slot samt Højer, hvor du finder flere gallerier og kunsthåndværkere, der er et besøg værd. Husk at medbringe pas – cykelturen kan tage dig overgrænsen til Tyskland.


Program:

Vi gør opmærksom på at der IKKE er inkluderet cykelleje. Medbring selv cykel.


Dag 1:

Ankomst til Hostrups Hotel i Tønder, hvor du skal overnatte de næste to nætter. Hostrups Hotel i Tønder ligger i hjertet af byen med en fantastisk udsigt over Mølledammen.

Hvis du er historieinteresseret, anbefaler vi, at du hopper på cyklen og kører ca. 4 km. ud af byen til Soldaterskoven. Her finder du Zeppelin- og Garnisonsmuseum Tønder samt flyhangaren fra den zeppelinbase Tyskland anlagde her under 1. Verdenskrig.

Hvis du mere er til kunst og kultur, anbefaler vi, at du besøger Kunstmuseet Tønder og det tilhørende vandtårn, hvor du finder stole designet af bysbarnet Hans J. Wegner, som selv har udvalgt stolene til tårnet. Stolene er ikke blot museumsgenstande, du er velkommen til at afprøve dem.

Til aftensmad er der mange muligheder. Bestill bord i restauranten på Hostrups Hotel eller på en af de andre restauranter i byen.

 

Dag 2:

Der er morgenmad og madpakke to go fra Hotellet.

Dagens cykeltur er panoramaruten ”Den kongelige Marskrute”. Turen er ca. 41 km. og starter og slutter i Tønder. Ruten er for det meste meget flad, hvilket gør at turen kan tages af alle, små som store. Du cykler både i Danmark og Tyskland og oplever både historien om de hårdtarbejdende bønder i Tøndermarsken og historien om det imponerende kongelige palæ, Schackenborg. Hvis du ikke ønsker at krydse grænsen til Tyskland, kan du i Rudbøl køre mod nord og følge Vestkystruten N1 til Højer. Dog skal du i så fald være opmærksom på, at du går glip af turen gennem den sydligste del af Tøndermarsken, hvor du virkelig kommer tæt på det rige fugle- og dyreliv.


Der er meget at opleve undervejs. Højer Mølle er en hollandsk vindmølle fra 1857. Møllehatten er omvendt bådformet – et kendetegn for møller langs Vestslesvigs kyst. Højer Mølle er med sine 22 meter en af de højeste hollændermøller i Nordeuropa. Fra Højer går turen tilbage til Tønder via Møgeltønder. Hvis du ikke fik set Schackenborg Slot i formiddag, anbefaler vi, at du kigger forbi slottet inden du kører retur til Tønder.

Aftensmad på egen hånd.

 

Dag 3:

Morgenmad, check-ud og hjemrejse.

Har du mod på endnu en cykeltur, anbefaler vi, at du kører til Rømø og cykler panoramaruten, der hedder ”Kommandøren og Kaskelotten”. Ruten er på 29 km. og starter og slutter i Havneby. Ruten tager dig forbi mange af Rømøs populære attraktioner, og bevæger sig også ud over ujævnt terræn. Alle kan dog være med uanset cykel, alder eller motionsniveau.

Hvis du ikke har mod på en cykeltur, anbefaler vi, at du besøger Marsk Tower inden du tager hjem.


Pakken indeholder:

2 x overnatning på Hostrups Hotel

2 x morgenmad

1 x madpakke

Cykelguidebog til Vestkystruten