Marskstien vandreguide
Hvert år besøger hundredetusinde vadefugle og trækfugle Tøndermarsken - og du kan opleve dette naturfænomen på første række. Marskstien fører dig gennem deres frodige spisekammer og giver dig en enestående mulighed for at fordybe dig i naturen.
Denne vandreguide er din nøgle til at udforske historierne bag hvert af stederne langs Marskstien. Du vil blive guidet gennem det unikke marsklandskab, blive introduceret til kulturelle højdepunkter og få indsigt i den rige natur. Guiden byder på praktiske råd til planlægning af din vandretur samt detaljerede vandrekort, der opdeler Marskstien i tre etaper.
Yderligere omfatter vandreguiden ni markerede stisløjfer, der begynder i Tønder, Højer eller Rudbøl - så du kan tilpasse din tur efter dine præferencer og interesser. Alle stisløjferne er rundvandreture - Du starter, hvor du slutter.
Bogen kan fås på dansk, tysk og engelsk. Angiv den ønskede sprogversion i indkøbskurven.
Guidebogen sendes med PostNord. Afsendelse fra os, sker i løbet af tre hverdage.