Gendarmstien from Padborg to Høruphav
Gendarmstien from Padborg to Høruphav
Gendarmstien from Padborg to Høruphav
Pakke Vandrepakker

Gendarmstien med start i Padborg

5 nætter - 14 til 20 km per dag

Dag 1

På ankomstdagen er det muligt at tjekke ind ved Bov Kro mellem 15.00 og 19.00. Bilen kan stå parkeret ved Bov Kro under hele vandreturen. Der er ingen vandring planlagt på dag 1, men ved tidlig ankomst er det muligt at gå fra Bov Kro til starten af Gendarmstien i Padborg. Det er en rundtur på cirka 7-8 km.

Der er mulighed for at spise aftensmad på Bov Kro, men der skal bestilles bord inden ankomst. Aftensmad på Bov Kro er ikke inkluderet i opholdet.


Dag 2 – distance 19 km

Efter morgenmaden og udlevering af madpakke er det tid til at snøre vandrestøvlerne og gå første etape af Gendarmstien. Fra Bov Kro til Benniksgaard Hotel går turen gennem Kollund skov og langs Flensborg Fjord. Benniksgaard Hotel ligger i den lille by Rinkenæs, med udsigt til Flensborg Fjord. Aftensmaden serveres i hotellets restaurant og er inkluderet i opholdet.


Dag 3 - distance 24 km

Der serveres morgenmad og madpakke på hotellet inden vandreturen til Iller Slot. Det er i dag muligt at tage en smuttur ind i Gråsten by, hvor Gaasten Slot og Den Kongelige Køkkenhave er et besøg værd (tjek åbningstider online). Turen går ellers via Gendarmstien, til Kragesand, hvor AT Taxi afhenter og kører Iller Slot for at overnatte. På Iller Slot er der tjek ind fra klokken 15.00 og aftensmaden serveres i spisestuen. Værelserne på Iller Slot er med toilet på gangen som deles med gæsterne fra et andet værelse.


Dag 4 – distance 20 km

I spisestuen serveres morgenmad og madpakken udleveres til vandreturen. AT Taxi kører til Kragesand, hvor vandreturen fortsætter rundt på Broager land. Vandreturen i dag byder også på en smuk tur gennem skanserne ved Dybbøl og Dybbøl Mølle. Hotel Arnkilhus er dagens overnatning, som ligger midt i Sønderborg by. Det er ikke muligt at spise aftensmad på Hotel Arnkilhus men der er ikke langt til byens restauranter.


Dag 5 – distance 20 km

Til morgenmad vil det være muligt at smøre en madpakke til den sidste etape af Gendarmstien. Fra Sønderborg er der 20 km til Gendarmstiens slutning, og den går gennem skov, marker og vandet. Ved Gendarmstiens slutning i Skovby er AT Taxi klar til at kører retur til Bov Kro for en sidste nat. Ligesom første nat er det muligt at spise aftensmad på Bov Kro, hvis det bestilles i forvejen.


Dag 6

Hjemrejse efter morgenmad.


Inkluderet i opholdet:

5 x overnatning

5 x morgenmad

4 x madpakke

2 x aftensmad

3 x persontransfer

4 x bagagetransfer