Night watchmen tour
Night watchmen tour
Oplevelser og Attraktioner Den levende historie

Vægtertur

Tag med på en rejse gennem Aabenraas spændende og dramatiske historie med byens vægtere i Aabenraas historiske bykerne. Turene finder sted hver onsdag i sommermånederne.

Vægterne fører an på den stemningsfulde byvandring ned gennem Aabenraas gamle bydel. Sammen går I ad brostensbelagte gader forbi historiske bygninger og huse.

Ud over at gå på opdagelse i Aabenraas særlige arkitektur, skal I selvfølgelig også høre om byens skæve og betydningsfulde personligheder gennem tiden – hør for eksempel historien om Jomfru Fanny. Spåkonen fra Persillegade, der efter sigende var uægte datter af Kong Christian den 8. og spåede at Sønderjylland igen ville blive en del af det danske kongerige.

Turene er som udgangspunkt på dansk, men kan oversættes til tysk undervejs.

Vægterturene starter kl. 20.00 og varer ca. 1,5 time.

Vi forbeholder os retten til at aflyse turene ved for få tilmeldinger, sygdom eller i tilfælde af meget dårligt vejr.

Obs: Billetantallet er begrænset.