Cake Festival in Tønder 2024
Cake Festival in Tønder 2024
Cake Festival in Tønder 2024
Oplevelser og Attraktioner

Sønderjysk Kagefestival 2024

Billetsalget er lukket. Købte billetter kan afhentes på Tønder turistbureau, Storegade 2, 6270 Tønder, den 20. april fra kl. 10.00.

Vær med til at spise dig igennem Tønder og det største sønderjyske kaffebord af sin slags lørdag den 20. april 2024.


Der skal nemlig ikke herske nogen tvivl om, at vi elsker kage i Sønderjylland. Vær med når vi dykker ned i historien om det sønderjyske kaffebord, deltag i konkurrencer, nyd lidt god musik og smag selvfølgelig på en masse lækre kager fra dygtige bagere og konditorer i Sønderjylland.


Du kan købe et klippekort til Sønderjysk Kagefestival i Tønder online - Klippekortet giver dig adgang til den fulde smagsoplevelse af det sønderjyske kaffebord og tager dig igennem både de bløde og de hårde kager. Du kan blandt andet opleve sønderjyske favoritter som Pomle, Brødtorte & Ingenting.

Klippekortet har 7 klip, som hver gælder til 3 forskellige kager fra hver af de 7 kagestationer rundt i byen. 21 kagestykker i alt.


Ved køb modtager du en voucher, der er bekræftelsen på dit køb. Vi sender billetterne til dig med posten, hvis du har valgt forsendelse, og der kan gå op til en uge før de er hos dig, fra bestillings tidpunktet. Klippekortet kan også afhentes på Tønder Turistbureau, Storegade 2, 6270 Tønder fra kl. 09:00 på dagen, den 20. april. 

Klippekortet benyttes ved stande der er placeret rundt i Tønder midtby.


Sønderjysk Kagefestival finder sted i Tønder midtby d. 20. april 2024.