Experience Møgeltønder and Schackenborg castle
Experience Møgeltønder and Schackenborg castle
Oplevelser og Attraktioner Den levende historie

Oplev Møgeltønder og Schackenborg Slot

Oplev med egne øjne hvorfor Slotsgaden i Møgeltønder er helt unik og hør, hvad der gør den til én af Danmarks smukkeste landsbygader - hvis ikke dén smukkeste.

Vores erfarne guide giver på denne dagstur et spændende indblik i befolkningssammensætninger, byggestil, kirken og hvordan byen har fået sit navn og meget mere. På turen er der adgang til kirken på egen hånd.

Oplev efter frokosten på slotskroen det historiske Schackenborg Slot bygget i 1664 på fundamentet af den gamle borg Møgeltønderhus, som lensgreve og rigsfeltherre Hans Schack fik overdraget af Kong Frederik den III. Under rundvisningen på slottet fortæller vi om historien, om feltherren og nationalhelten Hans Schack, om slottets beboere gennem tiden, Kongehuset og guldfundene ved Gallehus mm.

Dagen afsluttes med kaffe og hjemmebag på slotskroen.

Mødested: Schackenborg Slotskro. Husk behageligt fodtøj og en regn/vindjakke.

Program:
kl. 11.00 Guidet tur om Møgeltønders historie (60 minutter).
kl. 12.30 Frokostanretning med 1 genstand på slotskroen.
kl. 13.45 Slotsrundvisning (70 minutter).
kl. 15.00 Kaffe og hjemmebag på Slotskroen.

OBS:
Vær opmærksom på at turen ikke er egnet for dårligt gående eller børn under 6 år.

Som medlem af flere medlemsklubber kan billetten købes med 10 % rabat. Der skal kunne fremvises dokumentation for medlemskab ved ankomst.
Er du i tvivl om hvilke medlemskaber der har adgang til rabatprisen, så skriv eller ring til arrangøren Schackenborg Slotskro på telefon 79306900 eller på mail reception@schackenborg.dk