Graasten Slot
Mælkebøtter på Gendarmstien
Gendarmstien langs havet
Pakke

Gendarmstien fra Slotsbyen Gråsten

4 nætter - 20 til 25 km per dag.

Mellem 1920 og 1958 patruljerede Gendarmer langs stien. I dag har du selv mulighed for at opleve den 84 km lange Gendarmsti fra Padborg ved den dansk-tyske grænse til Skovby på Als. Denne tur er med startpunkt i Gråsten.


På denne tur vandrer du fra Padborg mod Skovby, og du overnatter undervejs på lokale overnatningssteder i henholdsvis Gråsten og Sønderborg. Morgenmad og madpakke samt person og bagagetransporter er inkluderet, og ved ankomst vil der ligge en velkomstpakke klar (med bl.a. kort og telefonnummer til chaufføren). Aftensmad er på egen hånd på f.eks. et af Gråsten eller Sønderborgs spisesteder. Ønsker du at spise på Den Gamle Kro, er det en god ide at bestille bord i forvejen.


Dag 1

Ankomst på Hotel Egely i Gråsten. Dagen inden ankomst skal du ringe til Den Gamle Kro for at aftale nøgleudlevering, som ligger et par hundrede meter derfra.

Tjek ind er mellem 15.00 og 18.00.

Der er masser af parkeringsmuligheder på pladsen ved Ahlmannsparken lige ved siden af, hvor der er tidsubegrænset parkering. Her kan du lade bilen stå mens du er ude at vandre.

På ankomstdagen kan vi anbefale et besøg i Gråsten Slotshave (bemærk at parken er lukket i residensperioden) og den Kongelige Køkkenhave. Den Kongelige Køkkenhave har åbent til kl. 17.00 i højsæsonen, mens den uden for sæsonen har åbent når gartnerne er på arbejde, ca. til kl. 15.00. Butikken/Cafeen holder ikke åbent udenfor højsæsonen.

Aftensmaden er på egen hånd, du kan f.eks. reservere bord hos Den Gamle Kro der har åbent mandag - lørdag 11.30 til 19.00 (sidste bestilling modtages kl. 18.00)


Dag 2

Morgenmaden serveres på Den Gamle Kro, hvor du også får udleveret en madpakke. Du aftaler selv med chaufføren hvornår du gerne vil hentes og køres ud til starten af stien. Ønsker du at blive kørt til starten af stien ved Padborg, har du en vandring på godt 25 km foran dig, det er dog også muligt at blive sat af f.eks. allerede i Kruså, i så fald er turen ca. 6 km kortere. Du vandrer retur til Gråsten og Hotel Egely hvor du overnatter. Eventuelt kan du om aftenen besøge Formidlingshaven nede på Gråsten havn (en del af et grænseoverskridende samarbejde), som blev indviet i juni 2021. Aftensmaden er på egen hånd.


Dag 3

Morgenmaden serveres atter på Den Gamle Kro hvor også madpakken udleveres. Din bagage afleverer du i receptionen inden afgang. Du vandrer i dag fra Gråsten til området omkring Kragesand, en tur på ca. 20 km. I Kragesand afhentes du på P pladsen af chaufføren som kører dig til Sønderborg, hvor du overnatter på Arnkilhus. Aftensmaden er på egen hånd f.eks. på en af Sønderborgs mange restauranter.


Dag 4

Morgenmaden serveres og du smører selv en madpakke til dagens tur. Chaufføren kører dig fra morgenstunden retur til Kragesand hvorfra du vandrer til Sønderborg, en tur på ca. 20 km. I Sønderborg overnatter du igen på Hotel Arnkilhus. Aftensmaden er på egen hånd.


Dag 5

Efter morgenmad og madpakke vandrer du i dag fra Sønderborg til Skovby, turen er ca. 20 km lang. Chaufføren henter dig i Skovby og kører dig tilbage til Gråsten, hvor din bil venter. Din bagage vil enten være tilbage ved Den Gamle Kro, eller vil blive udleveret af chaufføren.


Inkl. i pakken

4 x overnatning

4 x morgenmad

4 x madpakke

4 x persontransport

2 x bagagetransport



I tilfælde af diæter bedes du give besked til overnatningsstedet, så de kan tage hensyn til det ved morgenmad og madpakke.