Råde Strand - C2040
Stort og rummeligt sommerhus i rolige omgivelser. Her er alt hvad hjertet begærer, stort køkken i forbindelse med stuen, et rummeligt badeværelse med wellness samt et gæstetoilet. Udendørs findes en dejlig terrasse samt en stor og ugenert grund, Området byder på nogen af Sønderjyllands bedste badestrande, et tæt net af små veje og stier giver også mulighed for til fods og på cykel at opleve den af istiden skabte tunneldals natur omkring Haderslev. Gode oplevelser kan også hentes på fjordbåden Helene, der fra maj til september dagligt sejler til den lille ø Årø, der med sine smalle veje, mange kanaler og diger mod havet ikke uden grund kaldes "Lillebælts perle". Husk at tage cyklen med. Ca. 4 km fra feriehuset ligger Gammelbro Camping, hvor I mod betaling kan benytte svømmehallen (åbent fra påske til oktober). I Haderslev er ikke mindst Domkirken med sine høje gotiske buer på byens højeste punkt og den meget smukke gamle restaurerede bydel et besøg værd. I juli og august er der orgelkoncerter hver fredag. I rimelig køreafstand findes et væld af attraktioner og I skal unde jer selv en tur til Kolding med Jyllands ældste kongeborg, Koldingshus og kunstmuseet Trapholt med sin bemærkelsesværdige samling af dansk nutidskunst og møbelklassikere, Geografisk Have med alverdens planter, legeplads m.v. Særligt familievenlige forlystelser finder I i Legoland og Givskud Zoo, hvor I i bil kommer tæt på de mange fascinerende dyr.