Lej en mountainbike
Vælg cykel, der passer til din højde:
Small: Personhøjde 140 -165 cm
Large: Personhøjde over 165 cm
Cykelhjelm medfølger.
Udleveringssted: Nørreskovgård, Nørreskovgårdvej 24, 6100 Haderslev
Turforslag:
Kør en tur i skoven - det er en flot og skøn cykeltur med udgangspunkt i Haderslev. Turen går ad Geheimerådsstien til Dyrehaven, Pamhule skov og rundt om Hindemade sø. Der er stor chance for at komme tæt på råvildt i dyrehaven, og på turen kan man holde en pause ved Sofies kilde, hvor man kan smage på det friske vand.
Kør en tur på landet – og nyd den flotte udsigt ved kysten. Fra Haderslev går ruten ud på Haderslev Næs, hvor der er mulighed for en tur rundt om Slivsøen eller en tur over Diernæs og Vikær. Herfra kan man fortsætte til Sønderballe, hvor man kan nyde udsigten over Genner strand og Kalvø. En tur på Kalvøstien bør man ikke snyde sig selv for, når man er i området. Følg den Gamle Hærvej hjem mod Haderslev igen.
Prøv kræfter med udfordrende terræn på MTB sporet i Pamhule Skov. Download kort på http://acturepark.dk/contacts/outdoor.6891/mountainbike-rute-i-pamhule-skov.7290
Skriv i kommentarfeltet, hvis du ønsker rutekort med eksempler på ture udleveret eller som download til GPS. Skovcykling.dk tilbyder også skræddersyede guidede ture og teknikkurser. Se mere på www.skovcykling.dk