Kelstrup Strand - C2225
Med skoven som baghave og udsigt ud over åbne marker, ligger dette skønne sommerhus i to etager. Her er fredeligt og roligt og alligevel kun 150 m til vandet. På 1. sal finder I stuen og et dejligt køkken med direkte udgang til en stor terrasse, hvor udsigten og solen kan nydes. I huset er der et soveværelse med egen terrasse samt en stor brugbar hems. I stueetagen er der to soveværelser og indgang til huset. Bag ved huset, op mod skoven, ligger endnu en terrasse hvor I kan opholde jer ganske ugenert. Holder I ferie ved Kelstrup opleves et landskab af grønne marker og dale, skove og fjorde, der munder ud i Lillebælt. Et rigtigt familievenligt område med børnevenlige strande og roligt vand ud mod Lillebælt. Den nærliggende by Haderslev har en charmerende gammel bydel, der er domineret af byens imponerende domkirke, gå f.eks. en tur gennem Haderslev Dampark ved byens centrum. Mens I i Aabenraa, en anden af Sønderjyllands hyggelige byer, kan shoppe på den lange og kuperede gågade og studere de mange særprægede husdøre. Kører I længere sydpå kommer I til Gråsten Slot, som hver sommer er samlingssted for den kongelige familie. Videre til Sønderborg der er smukt beliggende i det sydøstlige hjørne af Jylland ved Flensborg Fjord og øen Als. Byen har meget at byde på, en charmerende havnefront med caféer og restauranter, Sønderborg Slot og lidt udenfor byen Historiecenter Dybbøl Banke. Derfra er der ikke langt til Danfoss Universe på Als, hvor I kan opleve naturens kræfter på egen krop.