Juleophold i Sønderborg
1 nat – Hotel Sønderborg Strand eller Alsik Hotel
Sønderborg er pyntet op til jul. Julelysene i gågaden, juletræet på rådhustorvet, julegaverne i butikkerne og alle julelækkerierne er kørt i stilling, så du kan komme i julestemning.
I dette juleophold kan du vælge at overnatte på Alsik Hotel eller Hotel Sønderborg Strand der begge ligger midt i hjertet af Sønderborg. Herunder kan du læse hvad hvert ophold inkluderer og vi har samlet en lille oversigt over de juleoplevelser du finder i Sønderborg-området.
Alsik hotel
- Julehyggen spreder sig når du træder ind ad døren på Alsik Hotel, hvor der serveres gløgg og julekage i Freia Bar & Lounge mellem 15.00 og 16.30. Tag en tur med elevatoren op på hotellets 16. etage, Point of View, hvor udsigten over Sønderborg by tager pusten fra en. Om aftenen serveres køkkenchefens udvalgte 3-retters menu i Restaurant Alsik (eksl. drikkevarer). Køkkenet i Restaurant Alsik er inspireret af originale opskrifter fra hele verden, som elegant kombineres med gode sønderjyske råvarer. Efter en god nats søvn i et skønt dobbeltværelse, venter en overdådig morgenbuffet i Restaurant Alsik. *Adgang til Alsik Spa Pool, Nordisk Spa samt Fitness er ikke inkluderet i dette ophold, men kan tilkøbes ved at kontakte hotellet direkte.
Hotel Sønderborg Strand
- Lad julefreden sænke sig med et hyggeligt ophold på Hotel Sønderborg Strand. Her er der tid til at slappe af og opleve byens juleaktiviteter. Nyd udsigten fra værelset ud over Sønderborg Bugt inden der i hotellets restaurant Bellevue bliver serveret en 2-retters menu som nogle dage i november og december vil være juleinspireret (eksl. drikkevarer). Restaurant Bellevue arbejder efter ”sæsonen” og de nye trends, men glemmer heller ikke det traditionelle, så der er garanti for en god smagsoplevelse. Morgenmadsbuffeten serveres også i Restaurant Bellevue, hvor du kan lade op til endnu en dag med julehygge i Sønderborg inden hjemrejse.
Herunder har vi samlet et par tips til hvad du kan opleve under et juleophold i Sønderborg.
Den 17. november tændes julelyset i Sønderborg by.
Julemarked ved Vibæk Vandmølle den 25. og 26. november fra klokken 11.00 – 16.00.
Julemarked ved Elstrup Mølle den 2. og 3. december fra klokken 10.00 – 16.00.
Julemarked ved Sønderborg Slot den 1., 2. og 3. december. Se åbningstider på hjemmesiden.
Julestue på Jollemands Gaard den 2. december fra 10.00-16.00.
Du kan læse mere om juleaktiviteter i Sønderjylland på vores hjemmeside https://www.visitsonderjylland.dk/turist/oplevelser/jul/juleaktiviteter
Opholdets indhold og pris afhænger af det valgte hotel. For at se mere, skal du vælge et afrejsetidspunkt i kalenderen og dernæst vælge hotel. Ved ankomst til hotellet er der en velkomstpakke med bykort og en lille sønderjysk juleoverraskelse fra Destination Sønderjylland.