Foredrag ved tidligere journalist Flemming Nielsen og lidt god mad på Klægager
Det foregår på Klægager torsdag den 7. december klokken 17:00 og du er velkommen til at komme lidt før. Vi har dørene åbne.
Selve foredraget tager en time, så der er tid til eventuelle spørgsmål og til at strække ben, inden vi spiser lidt godt sammen fra klokken 18:30 til 20:00.
Foredraget er Flemmings private hyldest til den sønderjyske dialekt og ved hjælp af humor, sætter han fokus på den dialekt, som før i tiden blev talt af rigtig mange mennesker mellem Kongeåen og Ejderen.
Flemming vil læse små historier og fortælle vitser på sønderjysk, og som han selv siger; ” Min gamle kuffert er fyldt med alskens gode sager”. Sammen med deltagerne tager han en masse ord og udtryk under behandling.
Vi skal synge lidt på sønderjysk og banen er kridtet op til en hyggelig aften, hvor du selv bliver inddraget fra start til slut.
Alt dette får du for kun 220, -kr. og du kan selvfølgelig købe drikkevare til maden.