Eine Woche auf dem Gendarmstien
Eine Woche auf dem Gendarmstien
Eine Woche auf dem Gendarmstien
Pakke

En uge på Gendarmstien

6 nætter – Gå i Gendarmernes fodspor og oplev Gendarmstiens 84 km fra Padborg til Skovby. Undervejs er der overnatning på lokale overnatningssteder der ligger langs Gendarmstien. Hvert overnatningssted er inklusiv morgenmad og en madpakke til vandreturene.

Med denne pakke har i mulighed for at holde en uges vandreferie langs en af Danmarks smukkeste vandreruter, hvor I kommer tæt på den sønderjyske lokalbefolkning, natur og historie. 

Program:

Dag 1: Ankomst til Padborg

Første dag er der ingen vandring. I kan tjekke ind på Bov Kro efter kl. 15.00. Hvis I ankommer med tog fra Padborg Station er der cirka 2 kilometer til Bov kro. Ved ankomst i egen bil kan den parkeres ved Bov Kro imens I vandrer. Til aftensmad er der mulighed for at spise i restauranten, for egen regning. 


Dag 2: Fra Padborg til Sønderhav – 14 km

Efter morgenmaden starter jeres vandring på Gendarmstien. Hotellet har sørget for en madpakke til jeres tur. Fra hotellet skal I gå et par kilometer før I når Gendarmstiens begyndelse. Dagens tur byder på smukke, åbne landskaber, Kollund skov og udsigt til Flensborg Fjord. 

Om aftenen skal I overnatte i en ferielejlighed på Visherredgaard, hvor der vil blive leveret aftensmad fra Hotel Sønderborg Strand. Aftensmaden vil være en ret som kan opvarmes i lejlighedens køkken eller nydes kold.
OBS: Ved afrejse fra Visherredgaard skal der betales for forbrug af varme/el. 2,50 kr. pr. Kwh. Desuden er der et depositum på 500 kr. for nøgleudlevering. Begge dele afregnes kontant med Visherredgaard. 


Dag 3: Fra Sønderhav til Iller Strand ved Brunsnæs – 20 km

Der er morgenmad på Visherredgaard og en madpakke til dagens vandring. I dag går turen gennem Egernsund, videre ud på Broagerland hvor I bl.a. kommer lige forbi det tidligere teglværk Cathrinesminde som i dag er et museum. Dagen slutter på Iller Slot hvor der er sørget for aftensmad.


Dag 4: Fra Iller Strand til Gammelmark – 19 km 

Efter morgenmaden fortsætter jeres tur langs Gendarmstien på Broagerland. Madpakke til turen kan smøres til morgenmaden. Denne aften skal I overnatte på Gammelmark B&B som er en del af Gammelmark Strand Camping. Til aftensmad kan I handle ind i campingpladsens kiosk og tilberede maden i fælleskøkkenet som er tilknyttet lejlighederne på Gammelmark B&B. 


Dag 5: Fra Gammelmark til Høruphav – 17 km

Til morgenmad får I serveret en morgenmadsbakke, hvorpå der vil være ekstra brød og pålæg så i kan smøre en madpakke. I dag skal I vandre gennem skanserne ved Dybbøl Mølle og gennem Sønderborg by. Nyd de historiske omgivelser på vejen mod Als Kloster hvor I skal overnatte. Her er der sørget for aftensmad til jer.


Dag 6: Fra Høruphav til Skovby (overnatning på Bov Kro) – 13 km

I dag skal I gå resten af Gendarmstien. På Als kloster er der morgenmad og en madpakke til turen. Nyd de sidste 13 km af den smukke Gendarmsti, hvor I kommer til at gå meget langs vandet med udsigt til Kegnæs. Ved Daglig’ Brugsen i Skovby vil I blive afhentet af AT taxi og kørt retur til Bov Kro hvor I skal overnatte. Der er mulighed for at spise i restauranten hos Bov Kro, for egen regning.


Dag 7: 

Morgenmad på Bov Kro inden hjemrejse.



På dag 1 vil der ligge en velkomstpakke klar til jer på Bov Kro. Pakken indeholder kortmateriale over Gendarmstien, Gendarmsti pins, Sønderjyllandsmagasin og telefonnummeret til AT taxi.