Det Sønderjyske Køkken
Maden er inspireret af det traditionelle sønderjyske køkken. En madkultur, som er defineret af et område, der har været præget af flere krige og grænseændringer. Et køkken som bygger på mange grøntsager, da alle havde deres egen køkkenhave, og kødet var meget dyrt.
Vi bestræber os på at lave mad af råvarer, der er økologiske, i sæson og helst fra lokale producenter
Aftenens menu:
Afgræsnings ged i sprød kugle på cremet perlespelt med grønsalat. Dertil hjemmebagt brød på Ølandshvede (Gedekødet kan ændres ved booking, men vi lover, at det smager fantastisk).
Stegt velfærds kanin fra Mjanghøj med krydret kartoffel og rødvinssauce (kaninkødet kan ændres ved booking, men vi lover, at det smager fantastisk)
Anderledes sønderjysk tiramisu
Gederne kommer fra Gedegaarden ved Agerskov. Gederne er afgræsningsdyr, og de bruges derfor til naturpleje under deres opvækst. Kødet er meget fedtfattigt og sart i smagen.
Brødet bager vi selv og altid på mel fra Skærtoft Mølle. Til denne menu bager vi langtidshævet brød på Ølandshvede, som er en smagfuld hvedesort som giver et karakteristisk brød, der klæder menuen.
Til brødet serveres blødt smør fra Naturmælk, der fuldender den gode oplevelse med det hjemmebagte brød.
Kaninkødet kommer fra Robert Madsen fra Mjanghøj, og er en hvid dansk landkanin. Kødet er også meget fedtfattigt og sart i smagen. Vi giver derfor filet stykket en mild tilberedning. Faktisk så pakker vi det ind i et tyndt lang brød, så vi kan stege det sprødt imens kødet er dejligt saftigt. Kaninkøllerne langtidstilbereder vi til gengæld og laver en smagfuld ragout.
Rødvinssaucen er lavet på rødvin fra Vingård, Domaine Nyballe. En mild rødvin. En vin der fuldender en smagfuld sauce. Man kan sagtens få et glas rødvin fra Nyballe til denne ret.
Vi hedder Sune og Jesper, og vi er begge udlært hos den anderkendte kok Christian Bind. Siden har vi været ude og arbejde på lige fra Michelin restauranter til et af de store konferencehoteller, hvor 800 kuverter er en stille frokost. Tilbage i Sønderjylland arbejder vi med at transformerer den traditionelle sønderjyske madkultur til en moderne madkultur både gennem vores mad, formidling og lokale produkter
Velbekomme
Sune og Jesper
OBS Booking senest 24 timer før ankomst
Købte billetter kan ikke ændres eller refunderes.
Billetsalget starter mandag d. 20. januar 2020 kl. 12.00