5 dages vandring på Gendarmstien
5 nætter - cirka 14 til 20 km per dag.
Med denne vandrepakke får du mulighed for at opleve hele Gendarmstien på 5 dage. Der er vandring på programmet fra dag 1, så snør vandrestøvlerne og gør dig klar til at begive dig ud på Gendarmstiens 84 kilometer.
OBS: Hvis ikke du har mulighed for at starte vandring på dag 1, så book en ekstra overnatning ved Hotel Arnkilhus Garni dagen før. Det kan gøres under fanen " Overnatning - Hoteller".
Program for denne pakke:
Dag 1:
Ankomst Hotel Arnkilhus Garni, Sønderborg.
I afleverer jeres bagage på Hotel Arnkilhus Garni og vil blive afhentet af AT Taxi. Kontakt AT Taxi før ankomst for at aftale tidspunkt for afhentning. Chaufføren vil køre jer ud på Gendarmstiens start i Skovby (cirka 26 km vandring) eller til Høruphav (cirka 10 km vandring), hvorfra I går tilbage til Hotel Arnkilhus Garni. Hvis I vil have noget at spise på vandreturen kan I proviantere i Skovby, eller i Sønderborg by inden I bliver afhentet.
Check-in på Arnkilhus er mellem kl. 14.00 og 18.00. Aftensmad på egen hånd. I centrum af Sønderborg by finder I et væld af restauranter.
Hvis I kommer i bil, kan I parkere bilen ved hotellet mens I er på vandretur. Kommer i med tog er der ikke langt at gå fra togstationen.
*Ønsker I at booke en ekstra nat på Arnkilhus før denne dag, kontakt Destination Sønderjylland før booking.
Dag 2:
Efter morgenmaden, hvor I selv kan smøre en madpakke, er der afgang mod Gammelmark Strand. Der venter en smuk vandretur op ad Dybbøl Banke og gennem skanserne, med en storslået udsig til Flensborg Fjord. Når I hen på eftermiddagen når frem til Gammelmark Strand bliver I afhentet af AT Taxi der kører jer retur til Hotel Arnkilhus Garni. Aftensmad er igen på egen hånd på en af Sønderborgs restauranter.
Dag 3:
Der vil igen være morgenmad og mulighed for at smøre en madpakke til dagen. Efter morgenmad bliver i igen hentet af AT taxi som kører jer tilbage til Gammelmark hvor I stoppede i går. Herfra vandrer I til Iller Slot, cirka 20 kilometer rundt på Broagerland. Når I ankommer til Iller Slot kan I slappe af på værelset eller i fællesområderne, inden der serveres aftensmad i spisestuen.
Dag 4:
Efter morgenmad og madpakkesmøring vandrer I videre til Sønderhav, hvor I skal overnatte i ferielejligheder ved Visherredgaard. Vandringen er cirka 20 km og går gennem Gråsten.
På Visherredgaard vil der til aftensmad blive leveret en middag fra en af vores lokale spisesteder.
OBS vedr. Visherredgaard: Ved afrejse skal du betale for forbrug af el/varme: 5 Kr. pr. Kwh.
Desuden er der et depositum på kr. 500,- for nøgleudlevering.
Begge dele afregnes kontant med værten.
Dag 5:
Efter morgenmad og madpakkesmøring vandrer I denne dag det sidste stykke af Gendarmstien til Padborg – Cirka 15 km. Det er en kuperet strækning hvor noget af stien går lige på grænsen –mellem skov og hav samt Danmark og Tyskland.
Når I kommer frem til Padborg vil I blive afhentet af AT Taxi, som kører jer tilbage til Sønderborg, hvor I har en sidste overnatning på Arnkilhus. Brug aftenen på en god middag i byen.
Dag 6:
Morgenmad og afrejse. Der er mulighed for at smøre en madpakke til dagen under morgenmad.
Ved ankomst på Arnkilhus vil der ligge en velkomstpakke klar til jer, med bl.a. kort over ruten, og et telefonnummer til chaufføren. Husk at aftal tidspunkt for afhentning med AT Taxi inden ankomst. Telefonnummeret til AT Taxi får i en uge før ankomst.
Bagagen skal efter hver overnatning afleveres i receptionen inden klokken 09:30, så chaufføren kan bringe den til næste overnatningssted inden klokken 16:00.
Oplever du problemer med at booke, kontakt da Destination Sønderjylland på 81824570 mandag til fredag, eller send os en mail på info@dssj.dk
Inkluderet i prisen:
• 5 x overnatning i delt dobbeltværelse – enkeltværelse muligt ved nogle overnatningssteder
• 5 x morgenmad
• 4 x madpakke (smør selv)
• 2 x aftensmad (Iller Slot og Visherredgaard)
• 3 x bagagetransport (1 stk. bagage per person, max 20 kg)
• 4 x persontransport