Oplevelser og Attraktioner En bid af sønderjylland

Vin og Historier: Alex Bødiker

Alex Bødiker, bl.a. kendt fra "Willys Kaffeklub" og "The Beatles Story", øser ud af sin viden indenfor populærmusikken.

Fra Giro 413 over Bill Haley, Elvis, Little Richard til England, specielt Liverpool. Smagsdommerne ved ikke, hvad de skal mene. Er det "negermusik" og er Beatles en døgnflue?

Dansktoppen opstod i 1968 med lyttertal på 2 millioner om ugen.

Alex Bødiker vil komme ind på den første generation af teenagere og den deraf følgende generationskløft. Foredraget vil være krydret med sjove anekdoter og indslag hvor lattermusklerne bliver aktiveret - og selvfølgelig masser af musik!!

Foredraget foregår i de dejlige omgivelser på Årø Vingård, hvor vinbonden i pausen vil servere et glas mousserende vin i vineriet og fortælle lidt om livet med dansk vin.

Efter foredraget serveres der en lækker tapastallerken baseret på mange af øens fortrinlige råvarer og fødevarer.

Prisen er inkl. foredrag, et glas vin i pausen og tapastallerken.