Oplevelser og Attraktioner

Vandretur med besøg på Mjels Bryghus

Turen går til det nordlige Als. Her kommer vi rundt om Nord Als’ 3 store søer, Dyvig badehotel og Dyvig bugt. De 3 søer rummer stor historie, tilbage fra istiden. Undervejs byder vi på en øl hos Mjels Bryghus, samt den danske klassikser ”Hotdogs”

Vi mødes kl. 10.00 hos Outdoor i Centrum, Perlegade 44. Her byder vi på en kop kaffe og en mindre gennemgang af dagen. Herefter følges vi til bussen, der kører os nord på.

På turen kommer vi rundt om Nordborgs 3 smukke søer, der alle er skabt under istiden og siden hen er genopbygget. Ydermere kommer vi forbi Dyvig klassiske badehotel, samt Dyvig bugt.

Omkring halvvejs på turen , gør vi stop ved Mejls Bryghus – Nordals’ mikrobryggeri. Her står Ejner klar til at give os en rundvisning og byder også på en friskbrygget øl. Der vil være mulighed for, at køber et par af de skønne øl med hjem. Kort herfra, står vores kok klar, med bål og grill – klar til at servere lækre hotdogs, så vi er sikre på at have fuel til at komme tilbage til bussen.

En skøn tur på omkring 25 km, i et tempo hvor alle kan være med. En tur med flot natur til oplevelses hjernen, en masse godt til ganen, historie og hyggeligt selskab.