Oplevelser og Attraktioner For naturelskere

Sejltur med Skonnerten Fionia

Kom ud og oplev Aabenraa Fjord på 2 mast skonnerten Fionia på denne 3 timer lange sejltur.

I forbindelse med Havne -og Skaldyrsfestivalen i Aabenraa tilbydes denne sejltur med Skonnerten Fionia. På turen kan du opleve Fionia med vindfyldte sejl på Aabenraa Fjord. Sejlturen på fjorden er en udflugt for sejl i 3 timer med naturvejleder. Som gæst kan du selv være med til at sætte et eller flere af de mange sejl. Turen kan nydes fra dækket hvor naturvejleder Jørn Steenberg vil fortælle eller i den smukke salon hvor du også har mulighed for at købe drikkevarer. Under dæk er der ordentlige toiletforhold for gæsterne.
Før eller efter sejlturen er der rig mulighed for at nyde Festivalens mange andre aktiviteter på Gammelhavn, eller benytte lejligheden til at spise noget godt mad i restaurant og loungeområdet. Når du booker en billet til sejlturen, har du gratis adgang til hele festivalpladsen.


Praktisk Information:

Drikkevarer kan købes ombord og må ikke medbringes.
Drikkevarer skal betales med Mobilepay eller kontant.
Hunde må ikke medbringes.
Husk jakke og lange bukser, evt. også regntøj hvis vejrudsigten lover regn. Selv om det er varmt inde på
land, så bliver det hurtigt køligt når i sejler ud på Aabenraa Fjord.
Tag meget gerne en kikkert med. Det gør oplevelsen større.
Turen er IKKE egnet for gangbesværede, kørestole, barnevogne mv. Kontakt os på info@visitaabenraa.dk
eller +45 74623500, hvis dette skulle være nødvendigt.
Der er toilet om bord på båden.
Der er redningsvest om bord så alle kan få, hvis det ønskes.
Aflysning påhviler udelukkende kaptajnen.
Turen tager ca. 3 timer.

Mødested er Gammelhavn i Aabenraa.

Historien om Fionia:

Fionia er bygget i 1904 i Fakse Ladeplads til indenrigsfragtfart. I mange år sejlede hun som "Tina af Helsingør" lystfiskere. Derefter blev hun rigget op og blev til Lovise Moland. Som mange andre blev krisen for tung for ejerne. Til skibet store held blev hun i 2012 købt at Ørbæk Bryggeri som nu sørger for at hun stadig sejler og vi andre kan glæde os over en god endnu et smukt skib.