Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Sandersvig Strand - F04398


Dette rummelige feriehus, som ligger i et område med en dejlig sandstrand, byder på mange aktivitetsmuligheder, hvad enten I vil udfordre jer selv eller være fælles om udfordringen. Huset er indrettet med et særskilt aktivitetsrum, hvor I bl.a. kan dyste i bordtennis. Bagefter kan I slappe af i det dejlige to personers spabad eller nyde varmen fra den knitrende brændeovn. Soveværelserne er placeret, så de ikke ligger op mod hinanden. Den børnevenlige sandstrand er til helårsbrug. Sandersvig ligger ved Lillebælt i et naturskønt område nær skov, strand, seværdigheder og naturattraktioner. Der er 300 m til Sandersvig Camping (åbent fra påske til medio sep.), hvor der er indkøbsmuligheder, tropisk badeland, tennisbaner samt legeplads med hoppepuder. Sydøst for huset er der etableret et 8 ha indhegnet område med kronhjorte. Det nærliggende Hejlsminde har en hyggelig bådehavn, og flere steder er der udsigt til Fyns kyster. Ikke langt fra Sandersvig ligger det smukke naturområde Skamlingsbanken. Købstaden Christiansfeld er kendt i hele landet for sine honningkager, kakkelovne og spegepølser. I Kolding og omegn finder I en mangfoldighed af oplevelser - uanset om I vil holde ferie i børnehøjde, aktiv ferie, eller søger oplevelser med kunst og kultur. Bl.a. Kunstmuseet Trapholt, kongeborgen Koldinghus, gågaderne med de mange caféer, Kolding Storcenter med sine mange butikker under et tag frister, eller legeparken med masser af gratis glæder. I området er der flere nye huse på vej, hvorfor der må påregnes byggeaktivitet i perioder.