Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Sandersvig Strand - C2156


Gennemført sommerhus færdig opført i 2014, med gratis adgang til mindre tropevandland 300 m fra huset fra april til september. Dette smukke sommerhus ligger i et nyt feriehus område med kort afstand til stranden. Huset er indrettet med aktivitetsrum, her kan I udfolde jer med billard, bordtennis, dart og Nintendo Wii. Huset er perfekt indrettet til flere familier, med god plads til alle. Der er fire gode soverum, alle med dobbeltsenge. Værelserne er placeret i forskellige afdelinger af huset. På de to store hemse findes yderligere 4 gode sovepladser. Ligeledes er der to flotte badeværelser, det ene indeholdende et dejligt 4-personers spabad og adgang til sauna. Udenfor finder I både sandkasse og gynge, ligesom der er en lille bålplads, hvor I kan hygge jer med snobrød. I området er der nye huse på vej, og der kan på nogle af grundene være igangværende arbejde. Den børnevenlige sandstrand indbyder til ophold både om sommer og udenfor badesæsonen, der er b.la. ophalerplads til en eventuel medbragt båd samt en badebro. Sandersvig ligger ved Lillebælt i et naturskønt område nær skov, strand, seværdigheder og naturattraktioner. Ganske nær ved huset er der krondyr i indhegning. Det nærliggende Hejlsminde har en hyggelig bådhavn, og flere steder er der udsigt til Fyn. Ikke langt fra Sandersvig finder I det smukke naturområde Skamlingsbanken. Købstadsbyen Christiansfeld er kendt i hele landet for sine honningkager, kakkelovne og spegepølser. I Kolding og omegn finder I en mangfoldighed af oplevelser - uanset om I er til ferie i børnehøjde, aktiv ferie eller er kunst- og kulturbegejstret.