Oplevelser og Attraktioner Den levende historie

Salutering ved Kronprinsens Kanonbatteri

Kom med og oplev historien helt tæt på, når der saluteres med 18-punds kanoner ved Sønderstrand.

Kom og hør mere om Aabenraas søfartshistorie, Englandskrigene i 1801-1814, og hvorfor Aabenraa i dag har et "Kronprinsens Kanonbatteri".

Fra mødestedet ved Under Sejlet, leder trommeslageren an langs stranden og ud til kanonbatteriet, som er en rekonstruktion af det batteri, der blev bygget på Sønderstrand i 1807.

Kanonerkorpset i deres historiske uniformer vil fortælle om og vise, hvordan man lader en 18-punds forladerkanon. Under salutten skal publikum af sikkerhedsgrunde gå udenfor afspærringen.

Mødested: P-Pladsen ved Under Sejlet, Flensborgvej 15, 6200 Aabenraa.