Oplevelser og Attraktioner En bid af sønderjylland

Østersfestivalens kongetur

Velkommen på en historisk østerstur

Den historiske tur bringer dig gennem østersens åndeløse historie - på åstedet hvor det hele foregik, både hos kongerne og på slottene ved Vadehavet.

Vadehavet var produktionsstedet, og østers blev for flere hundrede år siden en internationalt vigtig eksportvare, som var efterspurgt af både de europæiske kongehuse og den russiske kejserinde Katharina den Store. Skulle man markere sig, var det med østers fra Vadehavet, og det kostede. Den danske konge sad via det kongelige regale på rettighederne til østers og forvaltede denne ret med både magt og diplomati ved hjælp af østersfogeder og kanonbåde, som sørgede for at hindre piratfiskeri, hvilket kunne medføre retssager og sogar dødsstraf.

Turen begynder ved Schackenborg Slot i Møgeltønder og slutter ved østerseksportstedet Østershuset i Højer. Turen krydres med servering af 4 lækre Vadehavsøsters tilberedt af Oyster King og dertil selvfølgelig bobler.

Info:
Turen varer ca. 2½ time
Vi anbefaler praktisk og varm, vind- og vandtæt påklædning.
På Trøjborg Slot serverer Oyster King Jesper Voss 2 europæiske østers og 2 stillehavsøsters fra Vadehavet, dertil et glas bobler.

Kørslen foregår i egen bil