Oplevelser og Attraktioner En bid af sønderjylland

A Hereford Beefstouw - Holdbi Kro

Midt i naturskønne omgivelser i det sydligste Jylland – kun tre kilometer fra grænsen – ligger Holdbi kro, A Hereford Beefstouw, hvor bøffen er i centrum.

Det hyggelige, stråtækte hus, som i dag danner rammen om restauranten, kan dateres tilbage til 1847. På væggene i restauranten hænger malerier af blandt andre kunstneren Henry Heerup. Netop kunst er sammen med design og kvalitet nøgleord for restaurantchef Paul Loichtl på Holdbi Kro. Bøffen er centrum i A Hereford Beefstouws verden. I mere end 40 år har vi udviklet vores grundidé: Velhængte, møre, saftige bøffer, som steges på den åbne grill midt i restauranten. Kødet importerer vi primært fra Australien og Sydamerika, hvor de er specialister i kødkvæg.

Kvaliteten kan smages, når bøfferne serveres direkte fra grillen på den varme tallerken. Her bestemmer gæsten, hvordan bøffen skal steges. Prøv selv – skær bøffen midt over, og se, om den er stegt, som bestilt. Spis bøffen fra midten og udefter – og få det allermest lækre først.

Menu i Sønderjysk Aspargesuge:
Aspargessuppe med kødboller
Kalvecuvette – grillede grønne asparges i svøb – rosmarin kartofler

OBS Booking senest 24 timer før ankomst
Købte billetter kan ikke ændres eller refunderes.