Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Hejsager Strand - F07013


Dejligt mindre sommerhus beliggende kun 10 m fra en af landsdelens bedste badestrande. Fra huset er der en flot panoramaudsigt ud over havet. Der går en vej mellem huset og stranden. Huset er optimalt indrettet med lyse rum, pænt køkken og badeværelse. De to køjesenge står i en alkove i køkkenafdelingen, men er helt afskærmet med en væg fra selve sofagruppen. Rigtig gode afskærmede terrrasser omkring halvdelen af huset, således at I altid kan finde en solfyldt eller skyggeplet.
Når I holder ferie ved Hejsager vil I opleve et landskab af grønne marker og dale, skove og fjorde, der munder ud i Lillebælt. Et rigtigt familievenligt område med børnevenlige strande med roligt vand ud mod Lillebælt. Den nærliggende by Haderslev har en charmerende gammel bydel, der er domineret af byens imponerende domkirke, gå f.eks. en tur gennem Haderslev Dampark ved byens centrum. I Aabenraa, en anden af Sønderjyllands hyggelige byer, kan I shoppe på den lange og kuperede gågade samt studere de mange særprægede husdøre. Kører I længere syd på kommer I til Gråsten Slot, som hver sommer er samlingssted for den kongelige familie. Videre til Sønderborg, der er smukt beliggende i det sydøstlige hjørne af Jylland ved Flensborg Fjord, og øen Als. Byen har meget at byde på, en charmerende havnefront med caféer og restauranter, Sønderborg Slot og lidt udenfor byen Historiecenter Dybbøl Banke. Derfra er der ikke langt til Oplevelsesparken Universe på Als, hvor I kan opleve naturens kræfter på egen krop.