Oplevelser og Attraktioner

Gløgg og æbleskiver

Julemarkedet på Krusmølle er blevet en legendarisk tradition, som involverer alle husets aktiviteter: café og butik, lys, mad og vin. Oplev, bliv inspireret og kom i julestemning.

På 2000 m2 sælges frække nisser, fromme engle, glaskugler i forvandlingsfarver og juleeffekter, som man ikke har fantasi til at forestille sig. I besøget er der også inkluderet gløgg og æbleskiver i den gamle vandmølles café.