Pakke

Decemberhygge i Sønderborg

1 nat: Træk stikket ud og nyd et par afslappende dage i Sønderborg. I Sønderborg har du god tid til at opleve byens julehygge og historiske baggrund. Du bliver indlogeret på Alsik Hotel og Spa, hvor du også får serveret en lækker middag.

Ankommet til det 4 ****Steigenberger Alsik Hotel og Spa vil du få udleveret nøglen til et dejlig, moderne og miljøvenligt indrettet hotelværelse. Når du har pakket ud, er det tid til at studere den forberedte informationspakke om oplevelser i Sønderborg eller til at bestille de SPA behandlinger, du måske kunne tænke dig, mens du er i Sønderborg. Steigenberger Alsik Hotel og Spa har Nordens største Spa og Wellness.


For at kunne leve op til alle krav om sikkerhed og afstand er der et begrænset antal pladser i Alsik Nordisk Spa & Wellness. Såfremt du ønsker at benytte spafaciliteterne, så kræver dette, at du inden dit ophold booker tid hertil. Du kan booke din spa-tid via spaens hjemmeside. Alle tider bookes efter først-til-mølle-princippet. Du har gratis adgang til Alsik Spa Pool. Behandlinger og adgang til Alsik Nordisk Spa skal bestilles og betales separat og gerne i god tid på telefon 74 20 35 00 og e-mail alsiknordicspa@alsik-hotel.dk


Lige udenfor hotellet ligger Sønderborgs havnefront. Langs den kan du gå til Sønderborg Slot. På vejen kan du nyde en kop kaffe på en af Sønderborgs hyggelige restauranter. Du kan også tage på shopping i gågaden eller Borgen, som er byens store indkøbscenter.

Sønderborg Slot er med sin storslåede beliggenhed ved indsejlingen til Sønderborg et nationalt dansk ikon. Slottet rummer næsten 800 års dramatisk historie om Sønderjylland og Slesvig. De mange rum byder på moderne udstillinger om Sønderjyllands og grænselandets omskiftelige historie, den danske kong Chr. II’s fangenskab på slottet, det danske nederlag i 1864 og de mange danskes deltagelse i 1. Verdenskrig på tysk side inden Genforeningen i 1920.


Aftenstemningen vil nu brede sig og Sønderborg er smukt julepyntet med guirlander og julelys, udendørsservering og julestemning.

Hjemme på hotellet er der varmt og hyggeligt og restaurant Alsik venter dig med en 2-retters menu. Tid til ro og afslapning på det smukke hotel, eller et besøg på Point of View med udsigten over Sønderborg by night.


Efter en god nats søvn er der rettet an ved morgenmadsbuffeten, som kan nydes i fred og ro.


OBS: Sønderborg Slot er lukket mandag. Hvis din ankomst- eller afrejsedag er mandag, skal du huske at tage højde for dette ved booking.


Vi glæder os alle til dit besøg!


Pakken inkluderer:

  • Overnatning på Alsik Hotel & Spa
  • Middag på Alsik Hotel & Spa
  • Billet til Sønderborg Slot


Tillæg enkeltværelse 302 DKK