Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Christiansfeld - F04454


Denne smukke stråtækte tidligere landejendom danner rammerne omkring jeres ferie i det sydjyske landskab. Den separate ferielejlighed i to etager ligger i den ene ende af stuehuset. Ejer bor i den anden ende af huset. Huset er indrettet med bad, sauna og soveværelser i stueetagen samt stue, køkken og et soveværelse på 1. sal. Ejendommen ligger i landlige omgivelser med naturen lige uden for døren, her er ikke langt til skov og marker. På gården er en rolig og velopdragen hund. Ferielejligheden lejes incl. varme. Favstrup Put and Take sø, der ligger i nærheden, er et oplagt besøg for fiskere, her kan I fange ørreder suder og ål. Der udsættes fisk hver dag, og der er ingen fangst begrænsning. Besøg Christiansfeld, der ligger mellem Kolding og Haderslev, en af Danmarks mest særprægede byer ' og samtidig en af de mest planlagte. Byer er opkaldt efter den danske konge Christian den 7., der grundlagde byen i 1773 som koloni for brødremenigheden. Byen er anlagt omkring en central plads med to parallelle gader. Hele bykernen, der er opført mellem 1773 og 1800 er særdeles velbevaret og helt unik, sammenlignet med andre danske byer. For kageelskere er Christiansfeld også en rejse værd, for byen er berømt for sine lækre honningkager, der er blevet bagt her siden 1783. I bor også tæt på Tyrstrup Kro, idyllisk beliggende ved mark og skov i den skønne natur omkring byen Christiansfeld. Den over 350 år gamle kro fremstår i dag gennemrestaureret, med respekt for det oprindelige. Tyrstrup Kro tilbyder et køkken i høj international klasse. Tag til Kolding og omegn hvor I finder en mangfoldighed af oplevelser - uanset om I er til ferie i børnehøjde, aktiv ferie, kunst- og kulturbegejstret. Her kan nævnes Kunstmuseet Trapholt, Koldinghus, gågaderne med det hyggelige cafémiljø, eller Kolding Storcenter, der med sine mange butikker under et tag frister til power shopping. Der er også mulighed for en tur i legeparken, som har masser af gratis glæder. Den nærliggende by Haderslev har en charmerende gammel bydel, der er domineret af byens imponerende domkirke, gå f.eks. en tur gennem Haderslev dampark ved byens centrum.