Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Årø - F07208


I et skønt område på Aarø, ligger dette sommerhus opført i 2014. Huset er gennemført med loft til kip og et dejligt lysindfald fra de store vinduer. Køkken og stuen adskilles med en halvmur, så I hele tiden kan nyde ferien sammen. Varmepumpen sikrer jer lave energiomkostninger, samtidig med at I kan nyde ildens skær fra brændeovnen. Huset er udstyret med gode senge og er smagfuldt indrettet. På den delvis overdækkede terrasse er der god mulighed for at nyde de forskellige årstider. På Aarø er der gode bademuligheder, og når I er på en ø, er der aldrig langt til vandet. Her er trygt at være, få biler og ingen stress og jag. En cykeltur rundt på øen kan selv små børn deltage i, og mon ikke der skal aflægges et besøg på den skønne naturlegeplads, som findes i kort afstand fra huset. Der er flere indkøbsmuligheder på øen, bl.a. i gårdbutikker med forskellige specialvarer fra de danske små øer. Et besøg på Brummers Gaard er en rigtig god oplevelse, hvor I kan nyde en god middag, måske med en lækker bøf fra det eksklusive Galloway kvæg, der bliver opdrættet på øen. Hos Brummers kan I også leje cykler, havkajaker, fiskenet til børn og trækvogne til brug ved en evt. ø-safari. Aarø vingård er også en mulighed for en god og hyggelig friaften for alle, her kan I smage på lokalproduceret vin og naturligvis nyde et godt måltid. Der kan efter aftale med vinproducenten arrangeres vinsmagning. Færgen Helene ligger til ved Aarø, hvor I har mulighed for at tage med på en smuk sejltur gennem den 12 km lange fjord til Haderslev. Haderslev er en smuk gammel by med gode specialforretninger, kultur og museer. Færgen til Aarø sejler 1 gang i timen, og skulle der være kø ved færgelejet vil færgen sejle efter behov, så I kan komme til øen i løbet af 15 minutter. Havneområdet med både fiskerbåde og fritidssejlere har sin helt egen charme. Der er rig mulighed for fiskeri på hele øen. Huset ligger i en ny udstykning, som ikke er færdigbebygget.