Overnatning Sommerhuse Sommerhuse

Årø - F07202


Når I kører ombord på færgen til Aarø, kan I fornemme, at I er på vej til et lille stykke paradis i Danmark. Feriehuset som venter på jer, er opført i 2011 i kvalitetsmaterialer. Huset er luksuriøst indrettet med moderne møbler, rigtig gode senge og har iøvrigt alt i udstyr, som I kan få brug for på ferien. Det centrale rum i huset er den store stue med sydvendte vinduer fra gulv til loft. Desuden et skønt køkken, fire dejlige soverum og to badeværelser hvoraf det ene indeholder et lækkert 4 personers spabad samt adgang til sauna (bemærk: sauna skal opvarmes med brænde). Radio og cd-afspiller er integreret i TV'et. Udendørs indbyder terrassen til hyggelige grillaftener og dasedage - måske med en god bog og solbadning. Der er gode bademuligheder og når I er på en ø, er der aldrig langt til vandet. Her er trygt at være, få biler og ingen stress og jag. En cykeltur rundt på øen kan selv små børn deltage i, og mon ikke der skal aflægges et besøg på den skønne naturlegeplads, der ligger tæt på huset. Der er flere indkøbsmuligheder på øen, bl.a. i gårdbutikker med forskellige specialvarer fra de danske små øer. Et besøg på Brummers Gaard er en rigtig god oplevelse, her kan I nyde en god middag, måske med en lækker bøf fra det eksklusive Galloway kvæg, der bliver opdrættet på øen. Hos Brummers kan I også leje cykler, havkajakker, fiskenet til børn og trækvogne til brug ved en evt. ø-safari. Aarø vingård er også en mulighed for en god og hyggelig friaften for alle, her kan I smage på lokalproduceret vin og naturligvis nyde et lækkert måltid. Der kan efter aftale med vinproducenten arrangeres vinsmagning. Naturen er unik, det store uberørte område er udlagt til fuglereservat og er bestemt en udflugt værd. Færgen Helene ligger til ved Aarø, hvor I har mulighed for at sejle den smukke tur gennem 12 km fjord til Haderslev. Haderslev er en smuk gammel by med gode specialforretninger og masser af kultur og museer. Færgen til Aarø sejler en gang i timen, og skulle der være kø ved færgelejet, vil færgen sejle efter behov, så I kan komme til øen i løbet af 15 min. Havneområdet med både fiskerbåde og fritidssejlere har sin helt egen charme. Har I lyst til fiskeri, er der rig mulighed for det og fangsten kan I let opbevare, da huset er indrettet med både fiskerenseplads og stor frysekapacitet. Huset ligger i en udstykning, hvor der løbende bygges nye huse, hvorved der i perioder kan forekomme byggestøj.